Alle indlæg af Johnny Eriksen

Opstart af hundetræning

I følge aftale med Dansk Kennel Klub, åbnes der op for træningen igen, på træningspladsen.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger gælder naturligvis stadig!
Det vil sige MAX 10 personer samlet.
DERFOR må der kun komme 1 person pr. hund!
Dette SKAL overholdes! -og vi vil ikke undervise, hvis dette påbud overtrædes!

Læs yderlig her!

Vi vil samtidig gerne byde velkommen til vores nye elev – Louise
Tag godt i mod hende!

Ny Instruktørelev

Så kan vi sige velkommen til vores nye elev.

Hun hedder Louise Rahr Petersen og er 41 år.
Hun  har haft med hunde at gøre, siden sin barndom.
Især de seneste 15 år, har hun haft stor interesse for hunde og hunde træning, og har selv deltaget i hunde træning med sine hunde.
Hun har i dag to skønne labradorer, Jason og Kelly.

Tag godt imod hende.

Hun starter som “Føl” på hvalpeholdet, når vi starter op igen efter lockdown pga covid19.

Vh
Lena

Ringtræning

Det kan desværre ikke lade sig gøre for os at stable et ringtræningshold på benene. Vi beklager meget.

Vi henviser til enten Esbjerg, Lunderskov eller Grindsted.

Rødt bånd – Hvad er nu det!

RØDT BÅND! Hvad er nu det for noget?

Ud over det gule bånd, er rødt bånd også begyndt at vinde indpas hos tævehundeejerne. ”Servicen” er ikke så meget til ære for tæven, men nærmere en advarsel til forbipasserende hanhundeejere, om at her er en tæve i løbetid og at deres hanhund derfor om ganske få meter vil miste en hver form for sund fornuft… På denne måde har hanhunde ejeren, der måske kommer cyklende med sin hund, på den kombinerede gang og cykelsti, en chance for at bremse ned af egen fri vilje, i stedet for at hunden pludselig slår fuld bak… (med dertil hørende skrammer, af større eller mindre omfang!) – Så derfor: ”Rødt bånd = Løbetid!”

Rødt og Gult bånd =

Møder man kombinationen af både rødt og gult bånd, er der i særlig høj grad, grund til at udvise hensyn. Er det f.eks. en nervøs tæve i løbetid, kan en konflikt hurtigt eskalere og udvikle sig til et rigtigt grimt overgreb på tæven, som hun vil få svært ved at ryste af sig. Lige ledes, vil en hanhund, der har fået held af at overrumple en løbsk tæve, ofte have tendensen til at gøre det igen ved først kommende lejlighed. Dette medfører hvert år adskillige kasterationer af disse ”problemhunde.” Her kunne vi så starte en diskussion om hvem/hvad der var problemet… -men det gør vi ikke denne gang…